Jeg har holdt en mindre pause fra miniaturen, men kun for at gøre mine
arbejdsforhold bedre. Tidligere har jeg siddet ved spisebordet eller sofabordet
og lavet miniature, men det har ikke været optimale forhold. Enten har det
rodet for meget, så når der skule spises aftensmad, så skulle det hele ryddes
væk, eller så har jeg bare siddet rigtig dårligt ved sofabordet, med ondt i ryg
som følge.
Men nu har jeg langt om længe fået lavet mit værksted. YES. Det er bare
lækkert, selv om det ikke er noget særligt eller stort. Så nyder jeg alligevel,
at alt er samlet på et sted, og jeg skal ikke pludselig pakke det hele væk midt
i et projekt. Jeg sidder også ordentligt nu, hvilket bare er skønt. Jeg har
fået masser af hylder til at stille mine hobbyting på, og plads til ting der
skal ligge og tørre, mens jeg kan arbejde videre med noget andet. Selv min
lille ovn, som jeg bruger til cernit har fået en fast plads, så den ikke hele
tiden skal flyttes på. Jeg er bare glad.
Det første færdige projekt lavet i værkstedet, er dørene til dukkehuset. Jeg
har forsøgt at lave døre der matcher trappen, for at give det hele en
sammenhæng. Håndtagene har jeg filet ud af rundstokke, og ladet dem være i
deres træfarve, det matcher godt til trappens gelænder. Den indvendige karm har
jeg også bygget op i træ fra rørepinde, men den er malet hvid ligesom døren. De
udvendige karme og døren er lavet i maskinpap. Døren kan selvfølgelig åbnes og
lukkes, og håndtaget kan trykkes ned, som hvis det havde været et rigtig
håndtag.
Jeg har i denne tutorial ikke sat nogle faste mål på de forskellige dele, men derfor håber jeg alligevel det kan vise, hvordan man kan lave døre
selv. Jeg kan anbefale, at man finder en
rigtig dør, og regner mål ud derfra. Eksempelvis hvis en dør i virkeligheden er
200 cm. i højden, vil regnestykket se således ud: 200:12 = 16,6 cm. i højden til en 1:12 dør.
1. I 2 mm. maskinpap skæres dørpladen ud. Og dernæst i 0,6 mm. maskinpap dørens fyldninger og ramme.
2. Efter at have limet dørens rammer på med hvid lim, mærkes der op til dørens fyldinger. Det er for at sikre, at fyldningerne får lige stor afstand til rammen.
3. Når fyldningerne for oven og for neden er limet på, lægges en lineal langs med dem. Det sikrer, at de midterse fyldninger limes på, så de flukter med de øvrige, og det giver døren et pænt udtryk.
4. Samme proces med fyldninger gøres på begge sider af døren.
5. Døren males. Jeg har valgt at male den i hvid træmaling, og har givet døren et par lag.
6. Dørens indvendige karme limes sammen med hvid trælim. En vinkel lægges op i mod, for at sikre at dørens karme ikke bliver skæve.
7. For at sikre, at døren kun kan åbnes den ene vej, er der lavet en lille kant inde i karmen af 2 mm. abachitræ. Listen limes helt ud til den ene kant på karmen.
8. Der er ikke lavet kant på den nederste karm, der kommer til at udgøre dørens fodpanel. Men på den øverste karm er der limet kant på, det giver et godt udtryk, og får døren til at ligne en virkelig dør. Efter limen er tørret, har jeg malet med hvid træmaling i to lag.
9. De udvendige karme er lavet i 0,6 mm. maskinpap. Der er skåret to strimler, en bred og en smal, som er limet sammen, hvor de flukter med hinanden på den ene side. Efter limen er tørret, er den udvendige karm malet med to lag hvid træmaling.
10. Når malingen er tør, skal døren sættes sammen. Det er lidt af en kunst, at få døren sat lige i karmen, men det hjælper med små klammer, som er lavet ud af lidt maskinpap. Når døren sider helt lige, kan der bores huller i karmen for oven og for neden, og helt igennem, så boret også borer ned i døren. Hullerne for oven og for neden skal selvfølgelig bores i samme side af døren, for hullerne skal bruges til "hængsel", så døren kan åbnes og lukkes. Det er meget vigtigt, at hullet bliver boret i korrekt afstand fra sidekarmens yderkant. Jeg er gået 6 mm. ind, og sørget for at hullet er blevet boret, så det passer med, at hullet i døren bliver boret i midten (fra forkant til bagkant).
11. Et lille stykke metalpind (ved ikke hvad det hedder), føres ned igennem det borede hul, og ind i hullet i døren.
12. Der hvor metallet sidder, duppes lidt lim på, for at metalpinden bliver siddende. Døren kan nu åbnes og lukkes.
13. De udvendige karme skæres i smig og i den rette længde, og limes på dørens indvendige karm.
14. Det gøres på begge sider, men den eneste forskel er, at den side, hvor den ekstra kant er på, der limes karmen hen til listen, og lader listen være synlig. Det sikrer at de udvendige karme er lige store på begge sider af døren. Nu har jeg endnu ikke sat min væg fast, hvor døren skal sidde i, men hvis man har en væg, som ikke kan tages ud af dukkehuset, limes kun den ene side af karmene på, inden døren sættes i væggen. Den anden side af karmen limes derfor først på, når væggen sider i døren.
15. På en 3 mm. rundstok mærkes op til håndtag. Det kan være svært at vise processen, at lave håndtag, men jeg håber jeg så kan forklare det. ;) Der tegnes tre streger op. De to streger tættest på hinanden er streger der skal bruges til at vise, hvor rundstokken skal kappes, og hvor der skal files en runding. Den sidste streg er markering til en runding.
16. Der skal bruges en nålefil, den fil der er flad på den ene side, og med en runding på den anden side. Mens der files, sørges der hele tiden for, at dreje rundstokken, så der files jævnt hele vejen rundt. Den første runding laves, ved at lave en markering med filen på den midterste streg. Filen vendes på højkant, og med den flade side vendt ud til højre (se billedet). Der skal files jævnt, indtil det smalleste stykke der dannes, at det er ca. halvt så tykt som rundstokken.
17. Filen vendes med den flade side nedad, og der files for at udjævne den kant, som blev dannet ved markeringen. Denne måde vil forme det midterste af håndtaget som en kegle.
18. En ny markering laves på samme måde, med filen vendt på højkant, og med den flade side vendt ned mod keglen.
19. Filen vendes med den flade side nedad, og kanterne afrundes både på den venstre og højre side af markeringen.
20. Også enden af håndtaget, og den skarpe kant i den smalle ende af keglen afrundes.
21. Med en hobbykniv kappes håndtaget af rundstokken. Sæt hobbykniven på den optegnede streg, tryk let, mens rundstokken drejes.
22. Den anden ende af håndtaget afrundes også.
23. Der skal laves et lille mellemstykke, der skal sidde mellem håndtaget og døren. Her er der brugt en 2 mm. rundstok, hvor der i midten har lavet en lille markering, og afrundet kanterne.
24. Med et 1 mm. bor, bores et hul i enden af mellemstykket. Hullet skal bores så dybt, at det er gennemgående, når mellemstykket kappes fra rundstokken.
25. Et hul bores ligeledes i håndtagets "hoved" med et 1 mm. bor. dette hul skal ikke være gennemgående, men bores ca. til midt.
26. I 0,6 mm. maskinpap skæres to ens nøglehulsbeslag ud.
27. Beslagene farves med sølvtusch.
28. En metalpind føres igennem hullet i mellemstykket, og sættes i hullet i håndtaget. Håndtaget, mellemstykket og metalpinden limes sammen. Nøglehulsbeslaget føres på metalpinden, men limes ikke fast.
29. Et hul bores med 1 mm. bor i døren, hvor håndtaget skal sidde. Der kommes lim på nøglehulsbeslagets bagside, og metalpinden trækkes igennem hullet i døren. Nøglehulsbeslaget limes fast til døren. Men det er vigtigt, at der ikke kommer lim ved hullet hvor metalpinden er ført igennem, da det vil kunne forhindre håndtaget i at kunne bevæge sig.
30. Inden afkortning af metalpinden i døren, prøves der af på en anden metalpind, hvor langt et stykke der skal være til håndtaget, på den anden side af døren. Derfor føres denne anden metalpind gennem nøglehulsbeslaget, mellemstykket og håndtaget. Et stykke tape sættes på som afmærkning, helt tæt på nøglehulsbeslaget, og derefter kan håndtag, mellemstykke og nøglehulsbeslag tages af. Stykket på metalpinden måles med en lineal.
31. Nu afmåles den samme længde på metalpinden i døren, og afmærkes igen med tape.
32. Det overskydende metalpind klippes af med en tang.
33. Nøglehulsbeslaget limes fast på døren, og mellemstykke og håndtaget limes fast på metalpinden.
Herefter har jeg sat døren i væggen, og jeg er ret stolt af det færdige resultat, der sagtens kan snyde en til at tro, at det er en dør i 1:1. :)
tirsdag den 23. juni 2015
Tutorial: Døre til dukkehuset
tirsdag den 2. juni 2015
Loftrosetter
Selvhærdende ler er genialt. Det åbner virkelig op for mange muligheder, jeg kæmper derfor med at besinde mig, for idéerne bliver ved med at komme, og jeg skal først have lavet huset klar til indflytning.
Det smarte ved leret er, at det ikke behøver brænding, blot nogle timers lufttørring, og genstanden er klar til viderebehandling. For jeg vil anbefale, at det enten skal males eller lakeres, da det stadig har en blød overflade, og derfor er rimelig modtagelig over for stød.
Leret fungerer ellers lidt ligesom almindelig ler, der kan bruges vand for at glatte, og lime sammen med. Af værktøjer der bruges til udformning, er modellerpinde, kagerulle mm. Når leret er tørt, kan der godt slibes yderligere på de, for at fjerne eventuelle ujævnheder ud.
Nå.. men alligevel har jeg ikke kunnet lade være med at lege lidt med det selvhærdende ler, med begrundelsen, at det lotrosetter jo også skal været i huset, når der skal lyttes ind. Jeg har derfor udformet den loftroset på ovenstående billede, som jeg efterfølgende har malet. Meningen er, at jeg vil forsøge at lave en latexform, så jeg kan lave flere ens rosetter.
Jeg har tidligere lavet forme til lotrosetter, men jeg var ikke helt tilfreds, da jeg havde brugt modelpap til rosetten, hvilket resulterede i, at modelpappet havde en tendens til at hænge fast i latexformen. Så nu håber jeg, at det selvhærdende ler er perfekt til modellen, og jeg kan få en god latexform ud af arbejdet. :) Jeg vil selvfølgelig vise processen på hvordan jeg laver formen her på bloggen, hvis det lykkedes. :)
Billedet herunder viser resultatet fra mit første forsøg med modelpappet, hvor rosetten er blevet støbt i gips, og derefter malet.

Etiketter:
dukkehus 1:12,
modellering,
selvhærdende ler
fredag den 29. maj 2015
Der tapetseres og males
Det går stærkt lige i tiden med dukkehuset, og jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg kan komme i gang med at lave møbler og indrette.
Jeg har siddet i rigtig rigtig mange timer, og kigget på det ene tapet efter det andet, printet flere forskellige slags ud, kasseret nogle, valgt andre, men nu ser det ud til at puslespillet er ved at gå op.
I stueetagen fra venstre, har jeg til stuen valgt struktur grå tapet, og en endevæg med træer. I midten er trappen, endevæggen har fået et mørkegrå mønstret tapet, der er gennemgående hele vejen op til 2. etage. Til højre for trappen, skal køkkenet være inde bag ved buen. Foreløbig har køkkenet fået et struktur lysgrå tapet, men så snart jeg begynder at bygge køkkenet op, vil der også komme fliser ind på væggen, jeg har dog ikke helt besluttet endnu, hvordan det helt præcist skal komme til at se ud.
På 1. etage skal der være soveværelse helt til venstre. Igen har jeg valgt strukturtapet, dog i en mellemgrå, og så har jeg fundet et semiromantisk tapet, med lyserøde hortensia lignende blomster på, som er kommet på den ene sidevæg. Helt til højre skal badeværelset være, og der er kommet et lysblå tapet på, igen som ved køkkenet er planen, at der skal være områder med fliser. Lige ved siden af badeværelset kommer et lille pulterkammer, her er der kommet magnolieblomster på tapetet.
Jeg kan desværre ikke vise 2. etage endnu. Jeg har planer om at det skal bygges helt om, men det vil jeg fortælle mget mere om senere.
Jeg ved det kan se rimelig kaotisk ud lige nu, for alle etageadskillelserne er pillet ud. Jeg er nemlig i gang med at male lofterne, så de bliver pæne hvide. Alle listerne er også malet, og venter bare på, at der er klar til at de kan sættes i.
Trappen i stueetagen er også blevet færdig, og sammen med det mørkegå tapet i baggrunden, syntes jeg den tager sig ret godt ud. Og særligt stuen med træerne på endevæggen, er jeg blevet glad for. Det er også rummet, hvor det lige nu er nemmest at danne sig et indtryk af, hvordan det ender med at se ud. Selv om der stadig mangler lister og døre.

badeværelse,
dukkehus 1:12,
gang,
istandsættelse,
køkken,
pulterkammer,
soveværelse,
stue
lørdag den 16. maj 2015
Hjertevarm pakke
Jeg har modtaget en smuk og hjertevarm pakke. Pakken er kommet fra en miniatureven, hun hedder Lillian, og er rigtig dygtig til sit håndværk. Lillian og jeg har de sidste tre måneder været i gruppe sammen, inde på facebook gruppen MiniatureSWAP Danmark.
Et emne der skulle laves swap til var "forår", og dertil har Lillian lavet den smukkeste kurv med hank, og man skal kigge meget nøje, for at opdage at kurven er lavet i fimo.
I pakken var også de fineste mørklilla krokusser, og poser med blomsterløg. Små havereskaber, hvor skaftet også er udformet i fimo, og dekoreret med små lilla blomster. Og et fint knæbeskyttende underlag. Jeg har planer om - på lang sigt - at jeg vil have lavet en form for udestue, hvor der skal være en havearbejdsplads. Her vil tingene fra Lillian passe perfekt ind. Indtil videre har jeg et glasskab, hvor mit miniature står flot. I swap for dette fine sæt fra Lillian, havde jeg lavet et minidrivhus til hende, som kan ses her; minidrivhus.
Et andet emne der skulle laves swap til var "til ham". Det smukke tæppe er hæklet i mønsteret corner 2 corner. Jeg hækler selv, derfor ved jeg at der er lagt et stort arbejde i tæppet. Jeg glæder mig til at jeg har en flot højrygget lænestol, hvor tæppet skal ligges lidt henslægt henover armlænet, og med en varm pejs i baggrunden.
Tasken er lavet i læder, og kan fungere som etui til de fine piber. I pakken var også de lækreste chokolader, og et stykke kage, alt smukt lavet i fimo.
I swap til emnet "til ham", lavede jeg et barskab, udformet som en globus, med tilhørende spiritusflasker. Globussen er lavet af en bordtennisbold, som jeg først har beklædt med et udprintet verdenskort klar til globus, og derefter delt globussen op i to lige store dele.
Flaskerne er lavet i cernit, og er blevet lakeret, for at blive skinnende som glas. Der er lavet en Bailey, Cuba Caramel, Stroh Rom, Jägermeister og en Malibu.

fredag den 8. maj 2015
Tutorial: lampehus
Midt i trappeprojektet, fik jeg lige en idé, som jeg bare måtte prøve af. At lave et lampehus. :)
Nogle gange har jeg lidt for mange projekter i gang, og det resulterer ofte i, at jeg gør mig selv helt stresset, for jeg vil jo gerne have tid til at lave dem alle sammen, og helst gerne på samme tid, så de er færdig samme tid. Hmm.. Men det er jo en fysisk umulighed, så jeg er bare nødt til at væbne mig med tålmodighed, og lade tingene tage den tid de tager. :-)
Heldigvis er trappeprojektet fyldt med pauser, hvor jeg skal vente på tørring af maling, så idéen med lampehuset har der heldigvis været tid til at udføre.
Lampehuset har en størrelse på ca. 3,3 cm. i højden, ca. 3 cm. i bredden, og ca. 1,6 cm. i dybden. Det svarer til en højde på ca. 40 cm. i 1:1.
Af materialer skal der bruges:
Balsatræ.
Trælim.
Akrylmaling (farvevalg er frit).
Lak.
Skabelon (pdf til skabelon findes længere nede i teksten).
Fyrfadslys, (kun vægholderen ;-) ).
Pære og ledning (Det der passer til dit hus' elsystem).
Plastik hæftemasse (elefantsnot)
Af værktøjer skal der bruges:
Skærebræt.
Tape.
Hobbykniv.
Sandpapir eksempelvis korn 220.
Evt. slibepapir.
Pensler.
Saks.
Lampehuset laves på følgende måde:
1. Balsatræet slibes glat med sandpapir. Jeg har også givet det med en omgang slibepapir, for at få en glat overflade.
2. Skabelonen klistres på træet med tape, og der skæres ud langs de sorte streger. Skabelonen finder du her; Lampehus.
3. Her ses alle delene.
4. Nu males delene på den side, der skal blive til husets inderside. Lad malingen tørre. Slib med sandpapir, så malingen bliver helt jævn. Mal igen, og gentag slibningen. Denne proces gentages ca. 6-8 gange, for at malingen ender med at være helt glat. Denne proces vil få malingen til at have et keramisk udtryk, når først det bliver lakeret.
5. Huset skal nu samles. Først limes bund, forside, bagside, og det nederste af gavlene sammen med trælim.
6. Kanterne males med akrylmaling, for at de får en fin samling, der slibes, og lakeres. Giv gerne 2-3 lag lak, og husk tørring mellem lagene. Lakér også de løse dele til gavlene med 2-3 lag.
7. Resten af gavlene limes på plads. Hele huset er nu samlet.
8. Alle kanter slibes runde med sandpapir.
9. Nu gentages processen med akrylmalingen, først et lag maling, tørring, så slibning i alt 6.-8 gange. Til sidst gives huset 2-3 lag lak.
10. Huset er færdigt. Næsten!
11. Nu skal der laves lys. Fyrfadslyset skilles ad, og vægholderen løsnes fra stearinen.
12. Holderen passes til med en saks, så den kan stå inden i huset.
13. Ledningen med pæren trækkes igennem hullet i holderen, og sættes fast på undersiden med hæftemasse (også kaldet elefantsnot).
14. Holderen fastgøres i bunden af huset. Jeg har brugt en hæklenål som hjælp, til at trykke holderen fast med. Nu er det bare om, at tilslutte ledningen til husets elsystem. :-)

tirsdag den 5. maj 2015
Trappen til dukkehuset
Jeg har tidligere vist lidt om trappen til mit dukkehus. Projektet har siden stået stille, men langt om længe har jeg fået taget hul på projektet igen.
Trappen har fået sit gelænder i rigtigt 30'er stil, og selv om trappen endnu ikke er helt færdig, kan det sagtens lade sig gøre, at danne sig et godt indtryk.
Jeg har brugt maskinpap til at bygge gelænderet op med, da det alligevel bliver malet hvidt. Maskinpap har også den fantastiske fordel, at saven kan blive liggende på sin plads, for en hobbykniv er rigeligt som værktøj.
På siden af trappen har jeg lavet "udskæringer", for at trappen skulle få et virkelighedstro udseende, hvilket jeg håber, er lykkedes. :)
For at lave stolpen, så den får en blød overgang til gelænderet, har jeg beklædt en rundstok med tyndere maskinpap, og ladet maskinpappet afslutte på siden af gelænderet.
Nu mangler jeg blot at male trappen hvid, hvilket jeg vil gøre med træmaling, og mens det tørrer godt, vil jeg have savet trappetrin ud af rørepinde, som skal olieres. Det sidste bliver, at lave håndlisterne, der også vil blive lavet i træ, og blive olieret.

fredag den 17. april 2015
Skønne opbevaringsbokse
I påsken var jeg hjemme på besøg ved mine forældre. Min mor har altid slik i skabet, lækkert... men denne gang også noget, hvor jeg bare måtte eje indpakningen. Heldigvis er jeg også vild med indholdet i de fine tic tac pakker, og det var ikke svært at lokke nogle stykker ud af min mor. :) Jeg har dog også haft mine skønne niece og nevø til at hjælpe mig med at tømme for indhold. :)
Min mor har købt de små tic tac pakker i Sverige, men hun mener også at have set dem i Tyskland. Jeg har desværre ikke set dem herhjemme, men derfor syntes jeg alligevel budskabet er værd at bringe ud.
Pakken er ca. 3 cm i højden, og har en perfekt størrelse til en opbevaringsboks til eks. spaghetti, eller cornflakes. :)
Det eneste jeg har gjort er, at gøre pakken ren for klistermærke og datomærke. Og så har jeg skåret låget af, for at bytte rundt på farverne, det syntes jeg giver et flot spil. Ellers så har jeg skåret lidt af højden på nogle af pakkerne, så den lille jeg har på billedet, har en højde på ca. 1 cm.

Abonner på:
Opslag (Atom)